Selvangivelse 2020: Få lukket corona-året mest optimalt

selvangivelse i corona-året

I visse øjeblikke var 2020 et årstal, som mange helst ville kunne slette af kalenderen. Men det går ikke – heller ikke skattemæssigt set. Tværtom giver corona-krisen anledning til at være ekstra opmærksom på, om der er forhold, der skal rettes til på din selvangivelse for 2020.

Det kan gøre en stor forskel i kroner og ører, hvis du for eksempel blev fanget i Danmark eller i udlandet i en længere periode end beregnet.  Der er nemlig indført særlige, midlertidige corona-skatteregler, der giver mulighed for at sætte flere skatteregler ud af kraft. Det gælder fx indtræden af fuld skattepligt, brug af grænsegængerregler og brug af skattefritagelsesreglen i ligningslovens §33A ved arbejde i udlandet.

Selvangivelse: Har du forhold, der rækker ud over landegrænserne

Den elektroniske selvangivelse kan ses i din skattemappe fra 15. marts 2021, og som altid er der en lang liste af emner, du skal tjekke, især hvis du har forhold, der rækker ud over landegrænserne. Ikke mindst hvis du er til- eller fraflyttet Danmark i 2020, skal du have øjnene åbne. I tilflytningsåret skal du udarbejde en liste over alle dine finansielle værdier, som ikke i forvejen var undergivet dansk beskatning (de såkaldte indgangsværdier). Disse værdier har ofte stor betydning ved salg af aktiverne.

I fraflytningsåret skal du især kontrollere din skattepligtstatus. Hvis ikke du er korrekt registreret, kan det give dig ubehagelige overraskelser. Du skal også være opmærksom på, om du er omfattet af såkaldt exit-skat (også kaldet havelågeskat), hvilket vil sige beskatning af urealiserede avancer.

Personer med specielle forhold skal også være meget opmærksomme på de særlige forhold, der gælder for dem, da Skats registreringer ikke er præcise:

  • Personer, der er hovedaktionærer og som har såkaldt kontrollerede transaktioner med deres selskab, skal udfylde en særlig blanket (05.021). Manglende indsendelse kan give bøde.
  • Piloter, sømænd, rejsemontører og andre med arbejdsforpligtelser uden for Danmarks grænser, skal være særligt opmærksomme på deres skattemæssige situation.
  • Personer, der ejer fast ejendom i udlandet, skal altid selvangive ejendommen i Danmark. Overvej også, om der skal oprettes et særligt dokument om valg af skifte- og arveregler.
  • Personer, der er bosat og arbejder fast i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver (såkaldt remote work), skal være opmærksom på de særlige registreringsregler, der gælder i disse situationer.

 Læs mere om indkomster fra tyske kilder her

Overvej at få hjælp med din selvangivelse

Hos cirka 15 % af skatteborgerne foreligger der ikke tilstrækkelige data til at danne en årsopgørelse. Ved skattemæssigt komplekse forhold kan der reelt gå måneder, før årsopgørelsen er klar, så det gælder om at du og din eventuelle rådgiver holder øje.

Om du kan klare opgaven selv eller skal have rådgivning, afhænger naturligvis af, hvor komplekse skatteforhold du har. Meget ofte vil der være valg at træffe, hvor det ikke er umiddelbart gennemskueligt, hvilket valg der er mest fordelagtigt for dig. Har du indkomster fra udlandet, erhvervsmæssig virksomhed, fx boligudlejning, eller bare mange skatterelevante transaktioner, står vi parat til at hjælpe.

Vi sætter os ind i din situation, hvilket ved udenlandsk indkomst ofte betyder, at der skal inddrages både danske og udenlandske skatteregler samt aftaler mellem landene.
Det kræver manges års erfaring, en bred baggrundsviden og dagligt arbejde med netop den slags problemstillinger. Det ville glæde os at hjælpe dig!

Har du brug for hjælp til at udarbejde din selvangivelse og kontrollere din årsopgørelse, så kontakt Inwema på info@inwema.dk eller ring til os på 3169 3169. 

Læs mere vores skatterådgivning her

 

Tidslinje:

  • 15. marts 2021: Skattemapperne åbner i Skat.dk’s TastSelv, og du kan lave din selvangivelse for 2020
  • Fra 9. april 2021: Udbetaling af overskydende skat, hvis årsopgørelsen for 2020 er klar
  • 1. juli 2021: Sidste frist for at udfylde selvangivelse 2020 og frist for at indbetale restskat uden det dyre procenttillæg

NB
Vi ved godt, at Skat nu hedder Skattestyrelsen, og at en selvangivelse nu hedder oplysningsskema. Vi foretrækker dog at bruge de kendte og indarbejdede navne.

Værd at vide om udstationering